Når et barn fødes før 32. graviditetsuge, er lungerne ikke færdigudviklede og blandt andet mangler et stof som hedder surfactant.

Surfactant sørger for at lungerne ikke klapper sammen, og hvis det mangler, vil barnet få svært ved at trække vejret og ilte sit blod.

Demonstration-af-CPAP-3

Næsestudsen

Barnet udstyres derfor med en lille næsestuds (to små bløde rør i næsen), hvorigennem der blæses opvarmet, fugtet luft eventuelt til blandet ekstra ilt ned i lungerne. På denne måde trækker barnet vejret mod en luftmodstand. Dette gør at lungerne ikke klapper sammen og vejrtrækningen lettes. Sygeplejersken regulerer luftmodstanden efter barnets behov.
Denne behandling kaldes for CPAP-behandling, der står for Continuos Possitive Airway Pressure – vedvarende positiv lufttryksbehandling.

Behovet for CPAP-behandling kan variere fra uger til måneder afhængigt af, hvor for tidligt født barnet er, og om der tilstøder komplikationer.

Bivirkninger?

Barnet kan opleve bivirkninger i form af luft i maven og sår ved næsen. Luft i maven behandles ved at lægge en sonde (lille plastikslange) fra næsen/munden ned i maven, hvorfra luften fjernes og små sår ved næsen behandles med at omplaceres næsestudsen samt med salve. Midlertidigt kan der komme lidt rødme og hævelse omkring øjnene på grund af den luft, der blæser forbi næstestudsen.

Demonstration af CPAP

Klik på billederne for at se dem større og læs mere.

Tilmeld dig opdateringer

Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg via e-mail. Du kan altid afmelde dig igen.

Kontakt

Christina Friis Jensen, projektansvarlig læge
Perinatal Epidemiologisk Forskningsafsnit, Børneafdelingen
Palle Juul-Jensens Blvd. 99
8200 Aarhus N
Tlf.: 7845 3407
Kontakt